Hvem har ikke prøvet at gå ind i en butik - online såvel som fysisk - for at købe én vare, men i stedet kommer man ud med meget mere eller noget helt andet end planlagt. Hvad skete der lige der, tænker du så. Svaret er simpelt - du er blevet udsat for en dygtig sælger, der har skabt mersalg ved at tilbyde dig en bedre løsning, et godt relevant tilbud eller noget helt tredje.
I det følgende dykker vi ned i, hvordan du selv kan blive skarpere til at skabe mersalg i din virksomhed, hvad end du beskæftiger dig med B2C eller B2B-salg.
Hvad er mersalg?
Et mersalg er i alt sin enkelthed defineret som et salg, hvor kunden ender med at købe mere eller noget andet, end hvad det først var antaget og planlagt.
Nogle vil mene, at de mersalg man ofte kender som en lidt påtrængende manøvre, ikke hører sig til i deres virksomhed, hvilket kan være rigtigt. Men går man til mersalg på en mere intelligent og velovervejet måde, hvor kundens behov er i fokus, så kan det sagtens kaste masser af værdi af sig.
Så hvis du kan blive dygtigere til at afkode, hvad din kunde har behov for og matche det med den bedste løsning, du kan tilbyde - så kan du og din virksomhed både se frem til flere loyale kunder og ambassadører, bedre omtale og mere volumen på bundlinjen.
Hvad end du er garvet sælger eller helt ny i salgsracet, så kan det være rart med lidt inspiration til, hvordan mersalg kan gribes an. Det får du her.
3 tips til at sælge mere
- Lyt og lær din kunde at kende
Det første tip sætter fokus på, hvor vigtigt det først og fremmest er at lytte til, hvilke udfordringer og behov kunden oplever i stedet for blot at præsentere kunden for irrelevante tilbud eller løsninger. Du skal med din ekspertviden på området støtte kunden i at træffe det rette valg selv. Når du kender din målgruppe og kunde godt, så bliver det samtidig nemmere for dig at aflæse, hvilke relaterede udfordringer, de måske også oplever - og der ligger der også et mersalg potentiale. - Plej den gode relation og få flere ambassadører
Det er nemmere at sælge til eksisterende kunder, end det er sælge til helt nye - det er et faktum. Netop derfor er det vigtigt at pleje og bibeholde den gode relation til kunderne, og på den måde sørge for, at de bliver eller lander i butikken igen. Er en kunde tilfreds med den service, rådgivning og ekspertise, du kan tilbyde, så vil han eller hun med større sandsynlighed også anbefale din virksomhed til andre. - Kend din virksomhed ned til mindste detalje
Det er klart, at hvis ikke du selv kender den virksomhed, du repræsenterer, så er det også svært at overbevise kunden om at investere i det, du sælger. Men hvis du kan fremhæve de små detaljer, der gør, at kunden eksempelvis falder for virksomhedens værdisæt - såsom bæredygtighed - og måske endda kan spejle sig i det, så er der større chance for at lave et mersalg. Men det kræver, at du kender din kunde og tør spørge ind til, hvilke værdier der vigtige for ham eller hende.
Mersalg med GetAccept
I arbejdet med mersalg er der, som med ethvert andet salg, typisk mange touchpoints og processer, og overvejelser fra kundens side, før salget går igennem. Det kan også være noget af det, der gør, at mersalgsmuligheder går tabt. Men med et digitalt salgsværktøj som GetAccept får du og din virksomhed redskaberne til at strømline og effektivisere processer og ikke mindst aktivere køberne igen og igen.
Lyder det her som noget for dig?
- Planlægning af automatiske påmindelser, så du husker at følge op på enhver salgsmulighed.
- Elektronisk signatur, der sikrer en god købsoplevelse - og at kunderne kan underskrive, hvor og hvornår det passer dem.
- Personligt salgsmateriale og dialog der imponerer kunderne - både præsentationer, videoer, chatmuligheder og meget mere.